FORENINGEN TALETID

- brugerdrevne processer og social innovation

 

Om Taletid

Filed under: Ikke kategoriseret

det vi arbejder for
Foreningen Taletid arbejder med at give brugerne af den sociale velfærd taletid. Også for de mest socialt udsatte i vores samfund.

Vi ser det som en demokratisk forpligtigelse, at give brugerne en stemme – taletid er en demokratisk ret. Brugerne ved hvor skoen trykker: Taler brugerne med får vi velfærd med kvalitet. – En velfærd i topform er brugerdreven.

vi hjælper med processen og skaber social innovation
Foreningen Taletid hjælper stat, kommuner, institutioner, NGO’er og frivillige organisationer med at inddrage brugere aktivt i indsatsen. Vi hjælper med at organisere, lede og tilrettelægge processen. Vi supervisere og inspirere i brugerdrevne processer og dialogorienteret social innovation og kommunikation.

Med udgangspunkt i brugernes behov og de konkrete muligheder – inddrager vi viden og metoder fra vores netværk og skaber nye samarbejdsformer, værktøjer og innovative løsninger.

vi laver egne projekter
Foreningen Taletid arbejder med egne projekter med fokus på taletid til socialt udsatte.

Under projekter og i vores cv kan du se nogle af de ting vi arbejder med.

organisation og ledelse
Foreningen Taletid er en netværksorganisation der arbejder med mange aktørere. Vi inddrage de kompetancer der kan løfte og inspirere den enkelte opgave. Og vi arbejder med rigtig mange fagligheder.

Taletid ledes af:

Michael Lodberg Olsen, social iværksætter. Har siden 1990 arbejdet indenfor det sociale område i Danmark og Østeuropa. Referenceområderne er alsidig, fra den primære forebyggende indsats til indsatser med socialt udsatte grupper. Erfaringer fra amter, kommuner, NGO´er og frivillige organisationer. Er initiativtager og leder af Dugnad Vesterbro. Har redigeret og udgivet flere bøger indenfor det sociale område. Blogger på www.socialogco.dk

Poul Chr. Olsen, cand. psyk. Organisationspsykolog med bred erfaring, blandt andet som kursusleder i COOP Danmark, organisationsudvikler for Arbejdsministeriet/AT, Projektleder for UNDCP samt med ledelse og udvikling indenfor misbrugsområdet.

 

Comments are closed.