FORENINGEN TALETID

- brugerdrevne processer og social innovation

 

Lyt og inddrag

Foreningen Taletid arbejder med at inddrage brugerne af den sociale velfærd. Vi udvikler kvalitet ud fra brugernes behov og skaber en velfærd drevet af behov og muligheder.

Vi arbejder med brugerinddragelse, brugerdrevne processer og social innovation.

Vi tilbyder ydelser der fremmer brugerinddragelse – for offentlige og private organisationer.

Læs mere om Foreningen Taletid

 
 

Ny bog fra Taletid: Brugerdreven velfærd

Brugerdreven velfærd for udsatte omsalg

BRUGERDREVEN VELFÆRD FOR UDSATTE – en bog om en velfærd drevet af brugernes behov.

Velfærdsstaten er på prøve! Udfordring: Brugerdreven velfærd. Bogen tager udgangspunkt i hvordan vi behandler stofbrugerne på Vesterbro og hvordan en velfærd i et brugerperspektiv kan se ud.

Bogen bliver også udgivet på www.brugerdreven.dk

Forfattere:
Gordon Inc. er spoken-word-artist, foredragsholder og forfatter til Ord fra fronten, Dødsdromen og Harddisken – 7 dage i 90’erne. Har lavet personlige udstillinger og TV, blandt andet Ord fra fronten på DR2.

Ole T Kristensen er psykolog. Arbejder som selvstændig konsulent. Erfaringer med socialt arbejde med de mest udsatte grupper, herunder unge, nydanskere og stofafhængige, som metodeudvikler og indenfor ledelse.

Poul Chr. Olsen er organisationspsykolog med erfaring som blandt andet kursusleder i COOP Danmark, organisationsudvikler for Arbejdsministeriet/AT, Projektleder for UNDCP samt erfaring med ledelse og udvikling indenfor misbrugsområdet. Medstifter af Foreningen Taletid.

Michael Lodberg Olsen er social igangsætter, redaktør og foredragsholder. Erfaring med arbejde i Danmark og Østeuropa med socialt udsatte mennesker samt ledelse i den kommunale og frivillige sektor. Stifter af Foreningen Taletid og initiativtager til en lang række sociale brugerdrevne projekter.



 
 

International Brugerdag 2007

brugerdag_logo.jpg

BrugerDag 07:
International BrugerDag 2007 (World Usability Day) sætter fokus på stofbrugernes sundhed. Hvad er stofbrugernes egne argumenter for et brugerrum?

Danmark dør der 300 stofbrugere om året af overdoser og som en direkte konsekvens af de dårlige forhold som stofbrugerne tilbydes. 80 steder i EU, Australien og Canada har man reduceret dødeligheden med fixerum eller brugerrum, hvor stofbrugerne nu indtager deres stoffer under sikre og hygiejniske forhold og med en sundhedsfaglig vejledning.

Men ikke i Danmark, hvor fagfolk, indsigtsfulde ildsjæle og beboere på Vesterbro, interesseorganisationer og internationale rapporter ellers alle anbefaler og støtter op om de gode udenlandske erfaringer, der endnu ikke har påvirket de hidtidige flertal i Folketinget.
- Gør stofbrugernes egne argumenter?

www.brugerdag.dk