Taletid til Stofbrugere er en ny hjemmeside der tager udgangspunkt i hvad stofmisbrugerne på Vesterbro mener kan være løsningen på de narkotikarelaterede problemer på Vesterbro. En workshopog en hjemmeside på en dag skabte et udtryk fra stofbrugerne. Socialarbejder, kommunikationsfolk, arkitekter, kunstnere, erhvervsdrivende, bebeoere og stofbrugere lavede social kommunikation og et par gode brugerdrevne løsninger ….
Se hjemmesiden: www.stofbrugere.taletid.org
BrugerDag 07:
International BrugerDag 2007 (World Usability Day) sætter fokus på stofbrugernes sundhed. Hvad er stofbrugernes egne argumenter for et brugerrum?
Danmark dør der 300 stofbrugere om året af overdoser og som en direkte konsekvens af de dårlige forhold som stofbrugerne tilbydes. 80 steder i EU, Australien og Canada har man reduceret dødeligheden med fixerum eller brugerrum, hvor stofbrugerne nu indtager deres stoffer under sikre og hygiejniske forhold og med en sundhedsfaglig vejledning.
Men ikke i Danmark, hvor fagfolk, indsigtsfulde ildsjæle og beboere på Vesterbro, interesseorganisationer og internationale rapporter ellers alle anbefaler og støtter op om de gode udenlandske erfaringer, der endnu ikke har påvirket de hidtidige flertal i Folketinget.
- Gør stofbrugernes egne argumenter?
Social design: DESIGN, KOMMUNIKATION OG ARKITEKTUR SOM LØSNING PÅ VESTERBROS NARKOTIKAPROBLEMER. Lokale designere, kommunikationsfolk og arkitekterfra Vesterbro designer et opholdssted for stofbrugerne på Vesterbro – sammen med beboere og stofbrugere.
Rammer, design og kommunikation er kerneelementer i en social indsats. Social design – betyder at fagligheden i en socail indsats rækker ind over et brugerrettet rammedesign. I forbindelse med de store narkotikarelaterede problemer på Vesterbro blev kreative erhverv, stofbrugere og beboere på Vesterbro sat i stævne.
Det var et samarbejde med det kreative kontorfællesskab Republikken” og Dugnad Vesterbro. Det blev et møde mellem kreative Vesterbroere og stofbrugerne – der sammen udviklede et social design for Dugnad Center.
Designer Dugnad processen er blevet udvalgt til en permanent internet baseret udstilling om Social Design.
Link til Social Design Site i Tyskland
Link til Social Design Site om Designer Dugnad
Link til kontorfællesskabet Republikken
Støttearrangementet for Mariatjenesten, der siden 1974 har fungeret som værested for stofmisbrugere. Op til menighedsrådsvalget blev det heftigt diskuteret, om tjenesten skulle lukke, eller om ‘det nye Vesterbro’ også kan rumme narkomanerne. Medvirkende: Frank Hvam, Erik Clausen, Henning Jensen, Joan Ørting, Tobias Trier, Sophie Hæstorp Andersen og Bjarne Lenau Henriksen.
Lørdag | 6. november 2004
Rummelighed i det nye byrum
Af Anders Jerking
Foto Maria Cecilie Ortmann
Resultatet af byfornyelsen på Vesterbro ses intet sted tydeligere end på Halmtorvet. Tidligere var torvet berømt og berygtet for sine narkomaner og prostituerede. I dag vidner skulpturer og cafeer om den fuldstændige forandring af byrummet. Og netop på Halmtorvet – i en stopfyldt PH-cafe – gav syv kendte danskere lørdag den 6. november deres bud på, hvad begrebet ‘rummelighed’ betyder.
Arrangementet var en støtte til Mariatjenesten, der siden 1974 har fungeret som værested for stofmisbrugere. Op til menighedsrådsvalget blev det heftigt diskuteret, om tjenesten skulle lukke, eller om ‘det nye Vesterbro’ også kan rumme narkomanerne.
De uønskedes personkreds
Første taler var skuespiller Henning Jensen. Han konstaterede, at vi ofte, når vi ser et menneske, der er socialt udstødt, tænker ‘Nå, ja, det tror da fanden, sådan som han eller hun lever sit liv. “Men”, sagde Henning Jensen: “Vi lever alle det liv, vi gør, som en konsekvens af det sind, vi har!”.
Det ved Henning Jensen af personlig erfaring, for han fortalte om, hvordan han som ung oplevede at blive ramt af en dyb depression: “Jeg blev forladt, udstødt og isoleret – overladt til min egen hjernes ufattelige tortur. Jeg blev indlemmet i de uønskedes personkreds. Igen og igen løb jeg panden mod uvidenhedens, fordømmelsens og de bortvendte blikkes uigennembrydelige mur.”
Og Henning Jensen fortsatte: “I dag – 25 år senere – har vi ikke forandret os. Tværtimod. Vi vender i stadig stigende grad ryggen til psykiske lidelser, anderledes tro og minoritetsgrupper af enhver art – og dermed også til medmennesker, der burde have al vores nærvær, forståelse og empati. Men én ting er givet: Så længe vi vender ryggen til medmennesker og nægter at acceptere dem som ligeværdige, vil vi fortsat befæste os selv som medmenneskelige barbarer. Vejen ud af barbariet hedder: rummelighed!” sluttede Henning Jensen til bragende bifald.
Plads til ‘grimme’ mennesker
Herefter bød dagens konferencier, komikeren Frank Hvam, der selv bor på Vesterbro, velkommen til folketingsmedlem Sophie Hæstorp Andersen (S), der også bor på Vesterbro. Sophie Hæstorp Andersen opfordrede til at kæmpe for rummeligheden og solidariteten: “Vesterbro har altid haft plads til skæve eksistenser. Nu er der blevet ryddet op i de grimme bygninger, men vi behøver ikke også rydde op i de ‘grimme’ mennesker”, sagde hun.
Næste mand på scenen var musikeren Tobias Trier, der spillede sin sang ‘Drak af din kop’. Herefter fortalte sexologen Joan Ørting om sine oplevelser med en tidligere kæreste, der blev stofmisbruger.
Istedgade overgi’r sig aldrig
Gøgleren og filminstruktøren Erik Clausen, der har sit kontor på Enghave Plads, havde også et bud på rummelighed. På sin kendte humoristiske facon advarede han mod, at pænheden får lov at vinde over solidariteten på Vesterbro: “’Istedgade overgi’r sig aldrig,’ sagde man under krigen. Hvis Vesterbro nu skal overgive sig, så lad os da overgive os til noget bedre. Noget mere generøst og rummeligt. Ikke bare til pænheden”, sagde Erik Clausen.
Eftermiddagen sluttede med en tale af Korshærchef Bjarne Lenau Henriksen, leder af Mariatjenesten, der talte om rummelighed og kærlighed.
I debatten op til menighedsrådsvalget blev Mariatjenesten et symbol på rummelighed. Mariatjenesten overlevede, men kampen for Vesterbros rummelighed fortsætter.
Arrangementet ‘7 minutters rummelighed’ var arrangeret af Fælleslisten, Vesterbro Lokalråd, AOF Metropol, Foreningen for Narkoløsninger, Mariatjenesten og TALETID
En varm tak til: Frank Hvam, Erik Clausen, Henning Jensen, Joan Ørting, Tobias Trier, Sophie Hæstorp Andersen, Bjarne Lenau Henriksen!
Socialministeriet siger: ”Det offentlige og mange fagfolk har som regel gode intentioner, når de udtaler sig om, hvad der er bedst for de udsatte grupper, men de glemmer ofte at spørge brugerne selv.”
Vi bruger over 6 mia. om året på de mest udsatte i samfundet. Det er hjemløse, sindslidende, prostituerede, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere og de dårligst stillede sindslidende. De udgør skønsmæssigt 125.000 danskere. Af dem er der mindst 350.000 pårørende som f.eks. de 60.000 børn der har en far eller mor der har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose.
Den sociale indsats betegner vi som en af verdens bedste. De socialt udsatte ser den ofte som arrogant og kontrollerende – og uden deres medinddragelse.
Vi bliver nødt til at lovgive om, at de mest udsatte skal have indflydelse. Vi bliver nødt til at lovgive om, at borgere i Danmark skal have indflydelse på deres eget liv! Har vi ikke grundloven til det? Og indflydelse på hvad? Vi som socialarbejdere og lovgivere har ingen indflydelse på de mest udsatte grupper. Det har de selv. De kan blive påvirket af os – men det er en helt anden historie.
I værste fald består brugerinddragelse af et årligt møde med personalet, om hvad brugerne vil. Så er de blevet hørt og vi har levet op til gældende lov om brugerinddragelse.
Men hvad er det for en social indsats, der ligger i læ af verdensberømmelsen? Det er de gode intentioners indsats: En indsats styret af fagfolk og det offentlige, der ved hvor skoen trykker – hos andre!
Og de professionelle ved hvor skoen trykker. Vi bruger meget tid på, at diskutere metoder, medicin, pædagogik, puljer, projekter og løntillæg.
Men hvor trykker skoen hos de socialt udsatte?
Vi kan kommunikere os ind i sociale løsninger ved at invitere brugerne med, måske skal de sidde for enden af bordet og sætte dagsordenen for hvordan vi hjælper dem – uden at det blot bliver ved den gode intention og retorikken? Måske kan vi derfra begynde at bevæge os op af rangstigen efter den mesterplads der betyder noget: De udsattes rangstige.
I København på Vesterbro – nærmere bestemt på hjørnet af Halmtorvet og Helgolandsgade – stod der en container til husholdningsaffald. Låsen var i stykker og narkomanerne kreerede deres eget fixerum – i skraldecontaineren, der hvor vi plejede at smide skraldet ud.
Stofbrugerne lavede deres eget fixerum.
Torsdag | 25. juni 2003
Dogville på Vesterbro
Danmarks første officelle fixerum
Onsdag d. 25.juni 2003 kl. 17.00 blev Danmarks første fixerum indviet. Det nye fixerum blev til i samarbejde mellem sundhedsministeren, sundhedsborgmesteren og direktøren for renovationsfirmaet ReMove.
Der var ved åbningen taler af:
Sundhedsminister Ulf Traholt
Sundhedsborgmester Vivian Flips
Ansvarlig læge for fixerummet Mogens Fibert
Direktøren for Renovationsfirmaet ReMove Eskild Poulsen
Hvad skete der?
R98 fik at vide at åbningen af containeren som fixerum ville finde sted. En time inden åbningen blev containeren fjernet af R98. Direktøren oplyste, at de ikke ville være med til at give gode ideer til narkomanerne. Det tog lidt af fokus fra det betydningsfulde – nemlig at det er kummerlige og smittefarlige forhold narkomanerne lever under. Uanset om det er en skraldecontainer, en trappenedgang, en busk eller Maria Kirkeplads.
Inden containeren forsvandt blev den tegnet op med kridt, et bord blev tegnet og maddressen der lå i containeren blev lagt ind. Åbningen blev gemmemført som Dogville på Vesterbro.
Arrangementet blev lavet i samarbejde med teatergrupperne De Gales Division og Det Hvide Snit.
Billeder fra dagen | Billeder fra fixerum | Manuskriptet | Pressemeddelelse
