FORENINGEN TALETID

- borgerdrevne velfærd og social innovation

 

DopenHagen – CD for fixerum

DOPENHAGEN – MUSIK FOR FIXERUM – DOPENHAGEN CD – THE ALBUM
UDKOMMER 20. DECEMBER 2010 GRÅ KØDBY FORSAMLINGSHUSET 5E GADEGLÖGG OG JUNK-FOOD JULEGRYDE

DOPENHAGEN CD KAN KØBES FOR 50,- KR HOS
TANTE T + GIRLIE HURLY

NUMRE AF
Claus Høxbroe&Kurt Thyboe, Evelyn’s Kitchen, The Alto, Paula Newwoman, Black Rose Trick, Stupid White Men, Mads Wæhrens&Bjørn Friis Thomsen, Outdrawing Picasso, J. Tex&the Volunteers, Daughters of Heavy og Artig Verner

DopenHagen Intro:

Er det ulovligt at indføre stofindtagelsesrum?

Af Claus Høxbroe, digter og forfatter og Michael Lodberg Olsen, social iværksætter.

Det er sgu meget flot, at politikerne ikke vil tillade fixerum. Men hvor må jeg egentlig være? Ude i gaden får jeg konstant bøder af politiet, bare for at være der. Jeg må ikke være inde, jeg må ikke være ude, jeg skal bare væk, kan jeg forstå. Men hvor skal jeg gå hen? Andreas, aktiv stofbruger på Vesterbro.

Ja det er flot at partipolitik går forud for at redde liv og forbedre forholdene for nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund. Det er flot at folketinget ikke kan finde ud af det – at Borgerrepræsentationen ikke har mod til det. Det er flot hvad man i udlandet har formået i de mange storbyer der har etableret fixerum, hvor stofbrugere kan sidde og fixe og ryge deres stoffer: Rummene kan redde liv, skabe bedre sundhed, fjerne kanyler fra gaderne og bedre forhold for de lokalområder, der er meget præget.

Hamborg har endog formået at fjerne den åbne stofscene omkring hovedbanegården – helt!
Det er flot!

Jura professor Vagn Greve har igennem mange år sagt og skrevet, at det ikke er ulovligt at indføre stofindtagelsesrum. Det har lokale borgere igennem 11⁄2 år vist i praksis, ved at drive Café Dugnad med stofindtagelsesrum.

Kom nu politikere – kom med modet til at forandre vores samfund. Kom med modet til at tænke livet før partipolitikken.
Kom med modet til handling.
Det vil sgu være flot!

www.dopenhagen.nu

 
 

Rygerum for stofbrugere

RYGERUM til stofbrugerne på Vesterbro

Problem
Gennem flere år har der været en tendens til at flere stofbrugere ryger deres stof. Crack hedder det. TV 2 har lige haft fokus på emnet og mener at op mod 80% af stofbrugerne i København ryger crack. Crack rygerne har brug for overdække og læ for at kunne ryge. De har ingen steder at sidde og ryge. De er derfor nødsaget til at sidder bag biler, bryder ind i opgange og loftrum for at finde læ til at ryge. Vesterbro har gennem mange år haft narkotika brande pga stofbrugere der søger læ og ly for at indtage deres stof.

Løsning
Opsætte 2-3 rygerum på Indre Vesterbro. Rygerum kender vi fra de mange cigaret rygere der ikke længere må ryge indenfor. Samme mobile bygning kan opsættes centrale steder på Vesterbro. Det vil betyde værdighed for de rygende stofbrugere og tryghed for borgerne på Vesterbro.Rygerummet er placeret på en beton plade så den let kan flyttes. Det er forbud at fixe og handle. Bygningen er af glas – men kræver derfor også en god diskret placering.

Handling
Rygerum kræver politisk handling i Københavns Kommune for at sikre en værdig og sikker vinter for Vesterbro. De skal være med til at etablere, så vi har finansiering, bydesign og koordinering med øvrige tilbud i orden. Vi kan tilbyde en ordning af frivillige der tilbyder social- og sundhedsydelser i forbindelse med rygerummene, hvor vi samtidig aktivere målgruppen.

Baggrund
I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet afprøvede vi maj 2010 Fixekabiner til stofbrugerne (samarbejde med Foreningen Taletid og DUGNAD Vesterbro). Det var en stor succes og DTU fik en masse viden med tilbage fra stofbrugerne. Der var ligeledes positive tilkendegivelser fra Politi v. Johan Reimann og formand for Folketingets sundhedsudvalg Preben Rudiengaard (V) sagde i Jyllands Posten 9. maj 2010 “Det bliver i hvert fald ikke os fra Christiansborg, som kommer og fjerner de nye kabiner
Mere om fixekabiner: www.taletid.org/fixekabine

Det videre arbejde udmunder nu i en social innovation der allerede er udviklet til andre målgrupper: Et udendørs rygerum. Efter den nye rygelov er rigtig mange rygere nødsaget til at ryge på gaden, hvilket har givet flere sygedage. Flere virksomheder etablere derfor udendørs rygerum.

Efter at et stor flertal af stofbrugerne på Vesterbro ryger crack og flere læger i Københavns Kommune af sundhedsmæssige årsager foretrækker at stofbrugerne ryger frem for at fixe deres stoffer, vil det være interessant at lave et pilotprojekt, hvor man afprøver rygerum i et forsøg på at etablere bedre forhold for stofbrugerne, skabe bedre kontakt med målgruppen samt skabe et sikre Vesterbro for beboerne.

I tæt samarbejde i bydelen skal det sikres, at der ikke fixes og opstår handel i rygerummene.

Pilotprojektet er meget billig at etablere. For ca. 250.000 kr kan der etableres 3 rygerum. For yderligere 800.000 kr. om året kan vi sikre kontakt til rygerummen med social- og sundhedsmæssig indsats – såfremt kommunens udgående medarbejdere ikke vil kunne imødekomme dette vigtige behov.

 
 

Fixekabine

FIXEKABINE UDVIKLET TIL STOFBRUGERE. To design-ingenørere har udviklet en fixekabine der har til formål at mindske problemerne på Vesterbro og skabe bedre forhold for stofbrugerne.

Design og udvikling af: Julie Velentin-Hjorth og Anna Løw fra Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med Michael Lodberg Olsen, Foreningen Taletid.
fixekabine1_600

Det bliver i hvert fald ikke os fra Christiansborg, som kommer og fjerner de nye kabiner
Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets sundhedsudvalg til Juyllands Posten 9. maj 2010

Stress er en faktor der gør at folk ryster meget på hånden når de stikker sig
Stofbruger på Vesterbro

Det er jo ikke sjovt for nogen narkomaner at sidde sådan på offentlige gader og tage deres stoffer”
Stofbruger på Vesterbro

Det er latterligt at der ikke er noget for dem
Ane, Gadebetjent.

Balancen er, om man på den ene side medvirker til narkotikamisbrug. Og at man på den anden side gerne vil hjælpe de ulykkelige mennesker, som har et problem. Mit hjerte bløder for disse mennesker, og jeg synes, at vi skal gøre alt for at lette deres tilværelse. Det vil jeg gerne bidrage til.”
Johan Reimann, Politidirektør i København til Jyllands Posten 9. maj 2010

Fixekabimner er lovlige. Det er fuldt lovligt – altså forudsat, at byggelovgivningen er overholdt, når man stiller sådan et skur op. Men det er en udbredt misforståelse, at det strider mod internationale traktater og narkotikalovgivningen. Det er der ikke hold i, siger han til Ritzau.
Vagn Greve, Professor i strafferet

Det har også været en misforståelse, at i det øjeblik man gjorde det lettere for narkomaner at tage deres stof, så blev man medskyldig i brugen af narkotika. Det er forkert alene af den grund, at brugen af narkotika ikke er ulovligt i Danmark.”
Vagn Greve, Professor i strafferet

Foreningen Taletid arbejder i samarbejde med DTU’s Julie og Anna videre med at realiserer en prototype af fixekabinen der skal op at køre på Vesterbro.

Her er det TV2 Nyhederne der interviever en stofbrugere i test model af Fixekabinen:
Fixekabine_09.05.2010_1_425

 
 

Stofbrugere i reklamebranchen

Stofbrugere skal gøre reklame… Stofbrugere og gadens folk på Vesterbro skal hjælpe med at introducere københavnernes nye elbil Buddy.

Det sker i et samarbejde mellem den socialøkonomiske virksomhed DUGNAD Vesterbro, der arbejder for bedre forhold for stofbrugere og Poul Refstrup Leasing A/S, der er importør af den norske elbil Buddy.

BuddyBag1BuddyBag2

Skrædderi og modelværkstedet BANCROFT Copenhagen har designet og sammen med Byens Skilte produceret en helt unik indkøbstaske – en BuddyBag!

BuddyBag’en er et socialtøkonomisk tiltag, der skal give stofbrugere på Vesterbro mulighed for at tjene penge og blive synlige midt i klimadebatten.

Stofbrugerne kunne købe taskerne for 40 kr. hos Café Dugnad og videresælge dem på gaden for 80 kr. og dermed skabe sig en indtægt.

 
 

Plads til alle

Udvikling af en plads på Vesterbro – med plads til alle. I forbindelse med etablering af DUGNAD og Sundhedsrum på Vesterbro for stofbrugere og hjemløse der færdes i bydelen har overborgmesteren givet penge til at udvikle udearealerne forand stedet. Det handler om udvikling af en plads på Vesterbro med plads til alle – også stofbruger. Det vi vil er:

Plads til alle ved PH Cafeen, DUGNAD og Sundhedsrum

At udvikle opholdsarealer, der kan nedsætte konflikter i nærmiljøet samtidig med, at det er et kommunikativ led mellem brugerne af DUGNAD og Sundhedsrum og lokalområdet. Et nærmiljø der kan være attraktiv for alle i nærområdet at benytte – herunder, beboere, erhvervsdrivende, gymnasie-elever, forretningsforbindelser, turister og stofbrugere.

Et sted, der kan skabe et attraktivt møde, hvor der kan skabes forståelse eller synlighed for de forskelligheder alle parter har samt dialog og aktiviter om det der kan være fælles.

PDF med oplæg om social design Poul Olsen og Michael Lodberg Olsen

¤

 
 

Brugerdreven Junkfood til stofbrugere

Hvordan smager mad udviklet til livet på gaden?

Junkfood plakat

Junkfood er et nyt kost og ernæringstilbud udviklet til gadens folk og deres sundhed på Vesterbro i København i samarbejde med Dugnad Vesterbro.

På gaden onsdag og torsdag aften.

Målet er at udvikle og servere sund mad for gadens folk for under en 10′er. Sund mad der skal kvalificere livet på gaden.

Junkfood sætter stofbrugerne i centrum. Det hårde liv på gaden med 18 timer på farten 7 dage om ugen under dårlige forhold uden fixe- og brugerrum, med en ekstrem belastning af krop og psyke, giver udfordringer til ét ernæringrigtig måltid om dagen.

Junkfood vision er at udvikle mad der er målrettet de mest socialt udsatte stofbrugere, der kommer på Vesterbro. Det er mennesker der såvel socialt som sundhedsmæssig er udsat for ekstreme forhold og påvirkning.
Vi invitere specialister, kokke, ernæringseksperter, producenter, alternative sundhedsfolk og folk med interesse og holdninger indenfor ernæring indenfor til at bidrage med udvikling af optimal mad. Vi udvikler maden ud fra følgende parametere:

Tilpasset ernæring, god smag, værdighed, brugerinddragelse, hygiejne og økonomi.

Samarbejdspartnere:
Tips og Lottomidler, Sundhedsministeriet, Købehavns Kommune, Sonnes Køkken, Vesterbro Lokaludvalg, Open Source CMS Nullsmith, Foreningen Taletid og Dugnad Vesterbro.

www.junk-food.dk

 
 

Ny bog fra Taletid: Brugerdreven velfærd

Brugerdreven velfærd for udsatte omsalg

BRUGERDREVEN VELFÆRD FOR UDSATTE – en bog om en velfærd drevet af brugernes behov.

Velfærdsstaten er på prøve! Udfordring: Brugerdreven velfærd. Bogen tager udgangspunkt i hvordan vi behandler stofbrugerne på Vesterbro og hvordan en velfærd i et brugerperspektiv kan se ud.

Bogen bliver også udgivet på www.brugerdreven.dk

Forfattere:
Gordon Inc. er spoken-word-artist, foredragsholder og forfatter til Ord fra fronten, Dødsdromen og Harddisken – 7 dage i 90’erne. Har lavet personlige udstillinger og TV, blandt andet Ord fra fronten på DR2.

Ole T Kristensen er psykolog. Arbejder som selvstændig konsulent. Erfaringer med socialt arbejde med de mest udsatte grupper, herunder unge, nydanskere og stofafhængige, som metodeudvikler og indenfor ledelse.

Poul Chr. Olsen er organisationspsykolog med erfaring som blandt andet kursusleder i COOP Danmark, organisationsudvikler for Arbejdsministeriet/AT, Projektleder for UNDCP samt erfaring med ledelse og udvikling indenfor misbrugsområdet. Medstifter af Foreningen Taletid.

Michael Lodberg Olsen er social igangsætter, redaktør og foredragsholder. Erfaring med arbejde i Danmark og Østeuropa med socialt udsatte mennesker samt ledelse i den kommunale og frivillige sektor. Stifter af Foreningen Taletid og initiativtager til en lang række sociale brugerdrevne projekter.



 
 

Kanyleopsamler

Brugerdreven innovation på Vesterbro. Mens vi venter på et fixerum – innovere Vesterbro nye løsninger der kan forbedre forholdene for stofbrugere og lokalområdet Vesterbro.

kanyleboks.jpg

Realiseringen af Kanyleopsamleren er et resultat af et bredt samarbejde der startede i en dialog mellem lokalområdet og industriel designer Hân Pham. Hân har modtaget publikumprisen i INDEX 2007 for sit antivirus projekt målrettet 3. verdens lande. Senere er Københavns Kommune med Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen kommet på banen sammen med BrugerForeningen for aktive Stofbrugere. Udviklingen er støttet af Trygfonden.

Teknisk tegning af kanyleopsamleren:

opsamlerteknik.png

Reden, Mændenes Hjem, Gadejuristen, Mariatjenesten, Klippen, Dugnad Vesterbro, stofbrugere på Vesterbro og kommunkationsbureauerne Taletid og Bemerk har sammen lavet en informations- og introduktionskampagne for at få kanyleopsamleren i brug i bydelen.

plakat-kanyleopsamler_0.png

 
 

Gi´et toilet til Vesterbro

klaus_toilet_web.jpg

500 af de mest udsatte borgere i Danmark, kommer dagligt på Vesterbro. De har ingen adgang til toiletter. Taletid havde over julen 2007 en kampagne, hvor du kunne købe et toilet og taletid til de mest udsatte – for at gøre opmærksom på forholdene for udsatte og stofbrugerne på Vesterbro. Kampagnen gaver over 60 toiletter …

Se julekampagnen

 
 

Fixerum i Folketinget

fixerum-debat.jpg

Mette Fredriksen, Helle Sjelle, Peter Skraarup, Kamal Qureshi, Lone Dybkjær, Charlotte Engell, Charlotte Fischer, Niels Vestergaard, Mogens Lønborg m.fl. kom 8. november til Vesterbro for at deltage i debatmøde om fixerum.

Læs mere på www.dugnad.dk/debat07.htm